Der sker noget vildt i Haver til Maver for tiden. Vi oplever en medlemstilstrømning fra danske og udenlandske organisationer, som ønsker at udvikle og udbrede skolehaver som en del af deres arbejde med uddannelse for bæredygtig udvikling. I denne uge tager vi turen til Bekaa-dalen i det østlige Libanon, hvor den danske NGO og Haver til Maver-medlem Zaher driver skolehaver for syriske flygtninge.
Fredag eftermiddag. Solen skinner fra en skyfri himmel. På en mark i Bekaa-dalen passer en gruppe børn deres radiser, persille og gulerødder i et stjerneformet bed. Bag bjergene i horisonten ligger Syrien – et land, som efter otte års krig har jaget millioner af mennesker på flugt. Mange er endt her i dalen, hvor de lever i små improviserede teltlejre. Situationen har lagt massivt pres på de libanesiske skoler, der er overfyldte, hvilket betyder, at mange af de børn, der er flygtet fra krig, slet ikke kommer i skole. Men nu åbner haven måske op for en ny måde at tænke skole på. De børn, der her fredag eftermiddag går rundt på marken, er nemlig i skole i haven.
Midt i et lille biodynamisk landbrug danner rækkerne af tomatplanter, kål og blomster nemlig rammerne for et udendørs klasseværelse, hvor skolens fag vækkes til live. Hver fredag bliver børnene hentet af en bus og kørt til haven. Det vækker glæde på landbruget, når børnene kommer, og de lokale ansatte bruger denne ene dag om ugen på at formidle naturen, biologien og deres håndværk til næste generation af landmænd, lærere og ledere. Her modtager børnene undervisning i planternes liv, vand, insekter, jord, kompost, dyrkningsteknikker og meget andet. Under teltdugen foregår den teoretiske del af undervisningen, og i haven omsætter børnene det lærte til praksis, der både hviler på principper fra permakultur og på traditionelle mellemøstlige landbrugspraksisser.
Ideen til skolehaven blev til omkring et lille brændefyr, hvor medlemmer af Zaher sad bøjet over et fælles måltid med folk fra den lokale organisation Buzurna Juzurna, der dengang og i dag driver landbruget. Der var glæde og enighed om at øremærke et område af markens arealer til skolehave, som kunne understøtte børnenes mangelfulde skolegang og udvikle deres kendskab til naturen og dens planter. Det sidste er især på sinde for de lokale, fordi den langvarige krig truer med at lade generationer af viden om jord- og landbrugsdyrkning gå tabt. Denne viden er afgørende, da de fleste syrere kommer fra landbrugssamfund, og den primære indtægtsmulighed som flygtninge i Bekaa-dalen er landbrugsarbejde.
Zaher opsøgte Haver til Maver for at hente inspiration til arbejdet med skolehaver. Ideen er ikke at overføre danske skolehaveprincipper til Libanon, men derimod at udforske og udfolde de muligheder, skolehaven bringer børn og unge i vidt forskellige sammenhænge. Skolehaverne i Libanon kan være afsæt for samtaler om forskelle og ligheder ved at gro og dyrke sin jord i både Danmark og Libanon, og om hvordan skolehaver kan bruges aktivt til at styrke børns og unges muligheder for aktivt medborgerskab. Med arbejdet for syriske flygtningebørns skolegang og indtægtsgrund udfolder Zaher, i samarbejde med Buzurna Juzurna, igen skolehavens kapacitet som afsæt for handlekraft til bæredygtighed. Den viden og erfaring indlemmes i bevægelsen for børns jordforbindelse via Haver til Maver, og de mennesker, der vil positiv forandring, har således et voksende, internationalt fællesskab i ryggen. Tilbage i skolehaven i Bekaa-dalen går solen ned, og bussen fyldes af trætte børn med jord på deres røde kinder. Efter dagens arbejde er jorden nu klar til, at en ny sæson kan spire, og nye grøntsager kan sås, høstes og spises.
Website brought to you by WebCove
English 
Danish 
